Ungdom indebærer i sin essens at være i gang med at finde og genopfinde sig selv. Som ung skal man finde sin voksne identitet på mange forskellige områder: krop, køn, seksualitet, sociale relationer, skole, arbejde, sociale medier, osv.

Overgangen mellem barn og voksen medfører, at alt kan blive taget til overvejelse – og genovervejelse. Alt imens kravene fra det omgivende samfund stiger og bliver mere komplekse. Pludselig er der en masse valg – og fravalg. Og en masse andre unge at forholde sig til, som også forholder sig til sig selv og andre på nye måder.

Processen mod at blive voksen har sine helt naturlige op- og nedture. Og i sig selv er ungdomslivet ikke noget, man nødvendigvis har brug for terapi til. Men kæmper du som ung i forvejen med svære ting som livsvilkår igennem din opvækst, bliver ungdomsårene ofte et forstørrelsesglas for det. Og det gør det sværere at få styr på dit kompas ift. de valg, du skal træffe for at navigere i et nyt og mere komplekst landskab.

Din opgave som ung er at opdage, vokse og at skubbe til de grænser, der blev skabt til dig, da du var barn. Dine forældres eller omsorgsgiveres opgave er at passe på dig, men også i stigende grad at skabe plads og frihed til, at du kan vokse ind i din gryende voksne identitet. Det er en sart balancegang, der har indbygget i sig som grundvilkår, at det ikke altid vil lykkes lige godt. Det kan skabe konflikter mellem dig og de voksne. Også i forhold, der måske tidligere fungerede godt.  

For andre er problemet omvendt, at der aldrig rigtig har været omsorgsgivere, der har taget ansvar, guidet og passet på dem. Har du en sådan fortid bag dig, mærker du nu måske for alvor konsekvenserne af de mangler i din opvækst, som du selv har måttet kompensere for. Disse og mange andre temaer kan komme til overfladen og i fokus, når krop, hjerne og sind i teenageårene og starten af tyverne er i gang med en gennemgående rekalibrering. For nogle udvikler der sig over længere tid så stærke belastninger, reaktioner eller symptomer, at det forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker. De reaktioner, man som ung kan opleve i kølvandet på alle ændringerne, kan gå i vidt forskellige retninger. Det kan f.eks. være angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser, social tilbagetrækning, selvmordstanker og belastningsreaktioner.

Nogle af disse reaktioner og symptomer er af forbigående karakter, mens andre kan følge dig over længere tid. Det kommer også an på, hvor meget støtte og stabilitet du har omkring dig, f.eks. i form af gode voksenrelationer og gode venner. Selvfølgelig har livet sine op- og nedture og komplekse landskaber, som man i ungdomslivet for alvor skal begynde at lære at navigere i. Men det er ikke meningen, at det skal føles som kviksand, en evig rutsjebane, et endeløst hav eller en dyb afgrund, man bare falder og falder i. Jeg har igennem årene talt med mange unge, der kæmper med forskellige problematikker. Vi vil sammen finde en form, et interval og et tempo, der passer til dig. Jeg vil gerne hjælpe dig godt på vej i dit ungdomsliv og ind i det voksenliv, du ønsker dig.

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, jeg har skrevet, kan det være, at terapi er noget for dig. Terapi kan hjælpe dig til en anden og bedre vej i livet, så du får et mere let og håbefuldt livsspor. Har du mod på at give terapien et forsøg, er du velkommen til at kontakte mig for at prøve en samtale.